Volvo Truck Center Ålborg søger reservedelsekspedient
Aalborg, DK, 9220
Transport er kernen i det moderne samfund. Forestil dig at bruge din ekspertise til at forme bæredygtige transportløsninger til fremtiden? Hvis du søger at gøre en forskel på globalt plan ved at arbejde med næste generations teknologier og de skarpeste kollegaer, så vil vi være et perfekt match.
Hos Volvo Truck Center i Ålborg har vi en klar ambition om at være blandt de bedste i branchen, hvilket også afspejles i, at vi nu for femte år i træk kan kalde os markedsførende.
Da vores kollega har søgt nye udfordringer, søger vi nu en dygtig og engageret reservedelsekspedient, som vil være med til at sikre, at vores kunder og kolleger altid får den bedste oplevelse – og de rigtige dele, når de har brug for dem.
Om stillingen
Som reservedelsekspedient hos os får du en central og afvekslende rolle i dagligdagen. Du bliver omdrejningspunktet i vores reservedelsafdeling sammen med dine kollegaer og vores reservedelschef, hvor du hjælper både kunder og kolleger med at finde lige præcis den del, der får 20 tons stål tilbage på vejen.
Du bliver en del af et fagligt stærkt og engageret team, hvor vi hjælper hinanden og vores kunder med alt fra:
- Eksternt og internt salg af reservedele og tilbehør til lastbiler, varebiler og busser
- Kundebetjening, både ved disk og via telefon
- Indkøb, varemodtagelse og opfyldning
- Tæt samarbejde med eget værksted og salgsafdeling, med henblik på klargøring af reservedele og tilbehør til kommende opgaver
- Tilbudsgivning, fakturering og kontering
- Diverse ad-hoc opgaver på lageret
Om dig
Vi håber, at du deler samme passion med os. Derudover ser vi gerne at du:
- Er uddannet reservedelsekspedient gerne inden for auto-/lastvogns- og/eller busbranchen
- Er serviceminded med fokus på kunden
- Er resultatorienteret med god økonomisk forståelse
- Er energisk og tager ansvar for dine egne opgaver
- Er en teamplayer
- Er selvstændig, struktureret og fleksibel
- Har overblik og godt humør, der bevares i et travlt miljø
- Har gode IT- og engelskkundskaber
Hvorfor vælge os?
Hos Volvo Truck Center A/S mærker du den såkaldte ”Volvo-ånd”, som definerer kulturen. Det betyder, at der er højt til loftet og et uformelt miljø, hvor vi fører en åben dialog med respekt for hinanden. Vores kultur giver plads til at alle kan komme med konstruktive input og gode ideer, så vi i fællesskab opnår de bedst mulige resultater og det bedst mulige arbejdsmiljø. Denne kultur og din personlighed skal matche hinanden, da en god kemi er afgørende for, at vi sammen kan lykkes og komme i mål.
Vi ynder at udvikle vores medarbejdere og er desuden en del af en koncern, der åbner muligheder for at gøre karriere internt.
Vi tilbyder fast løn, pension, sundhedsforsikring og god kantineordning.
Skal du med på holdet?
Send din ansøgning og CV på nedenstående link ”Søg jobbet”. Din kommende arbejdsplads er Volvo Truck Center Ålborg, Skjernvej 6, 9220 Ålborg Ø.
Har du evt. spørgsmål til stillingen, så kontakt, Reservedelschef Michal Gregersen, telefon 61827839
Volvo Danmark er en del af Volvo Group, og står for de danske aktiviteter vedrørende gruppens lastbilmærker: Volvo Trucks, Renault Trucks, Mack Trucks, UD Trucks og Eicher. Volvo Danmark er ansvarlig for salg og service af Volvo Trucks og Renault Trucks i Danmark.
Volvo Truck Center Danmark er en del af Volvo Koncernen, der gennem de seneste 80 år har stået i spidsen for udvikling af transportløsninger. Volvo Truck Center Danmarks målsætning er at drive en veldrevet og profitabel forretning med høje markedsandele samt tilfredse kunder og medarbejdere, kombineret med en efterlevelse af vores værdier: Kvalitet, Sikkerhed og Miljø.
Når du søger job hos Volvo Danmark A/S registreres, beskyttes og behandles dine personlige oplysninger til det konkrete rekrutteringsformål i henhold til den gældende lovgivning.