Salgselev med speciale i auto og interesse for administration til Volvo Truckcenter Århus
Aarhus, DK, 8220
Transport er kernen i det moderne samfund. Forestil dig at bruge din ekspertise til at forme bæredygtige transportløsninger til fremtiden? Hvis du søger at gøre en forskel på globalt plan ved at arbejde med næste generations teknologier og de skarpeste kollegaer, så vil vi være et perfekt match.
I Volvo Danmark gør vi en dyd ud af at uddanne dygtige unge mennesker. Derfor er en salgsuddannelse hos os en uddannelse med fremtid i. Det er vores medarbejdere, der gør en forskel og sikrer vores succes på markedet. Derfor går vi op i, at der er kvalitet i den uddannelse, vi tilbyder.
Så er du passioneret omkring lastbiler og salg? Og drømmer du om et job i lastbilbranchen, hvor du bliver en del af et team, der deler din sprudlende passion? Så er du måske vores kommende elev.
Dine kommende arbejdsopgaver
Du vil blive uddannet med speciale i salg indenfor bilbranchen med fast base i salgsafdelingen, der håndterer salg af nye og brugte samt udlejning af lastbiler.
Din hverdag vil indeholde spændende og udviklende arbejdsopgaver, hvor du vil få en bred palette inden for faget med egne selvstændige opgaver. Du får også nogle dygtige og engagerede kollegaer, som alle vil gøre deres til, at du falder godt til hos os og bliver en del af teamet.
Du bliver en del af en branche der er i rivende udvikling og hvor det ofte går stærkt. Her er højt til loftet, humor og gensidig respekt, og for den rette kandidat er der fremtidige karrieremuligheder.
Du vil få en bred vifte af spændende arbejdsopgaver. Der er sjældent to dage der er ens – og der er fart over feltet.
Opgaverne spænder vidt og omfatter blandt andet:
- ansvar for vores salgsudstilling
- oprettelse af salgsannoncer
- udarbejdelse af materiale til sociale medier
- oprettelse af køretøjer i diverse systemer
- planlægning af salgsbesøg i samarbejde med kollegaer
- deltagelse på messer
- opfølgning af salg med sælgere
- udarbejdelse af lejekontrakter
- rådgivning omkring finansiering til kunder
- optimering af diverse processer i afdelingen
- udarbejdelse af vejledninger
og meget mere...
Din profil
Da du vil få en bred kontaktflade, er det vigtigt, at du af natur er udadvendt, er positiv og god til at skabe relationer. Du motiveres af en dynamisk hverdag, at du er ambitiøs og ser muligheder for en spændende karriere hos Volvo Danmark, hvor du kan udvikle dig personligt såvel som fagligt.
Vi lægger derudover vægt på, at du:
- kan bevare fokus, selvom du bliver forstyrret.
- forstår vigtigheden i at overholde deadlines.
- har en naturlig interesse og flair for IT.
- er en teamplayer, men kan også arbejde selvstændigt.
- er serviceminded og tager ansvar for dine egne opgaver.
- er omhyggelig og har sans for detaljen.
- Interessere dig for SoMe og er hjemmevant med at lave indhold hertil.
Vi forventer, at du forud for ansættelsen har gennemført en HHX eller EUX eller alternativt en HTX, HF eller STX suppleret med 5-ugers EUS-forløb.
Løn og vilkår
Uddannelsen varer 2 år og arbejdstiden er på 37 timer pr. uge ex. frokostpause. Du omfattes af Industriens Funktionæroverenskomst og får elevløn i henhold til denne inkl. pensionsordning og sundhedsforsikring. Vi forventer, at ansættelsesdatoen senest vil være Maj 2026, men med mulighed for fleksibilitet. Din arbejdsplads bliver fra Volvo Truck Center Danmark, Logistikparken 14, 8220 Brabrand.
Vi ser frem til at høre fra dig
Har du drivet og kompetencerne, så send os en motiveret ansøgning, CV og eksamensbevis via linket ”søg jobbet online” senest den 13. marts 2026.
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Used Trucks & Rental Manager, Palle Markussen på telefon 40 45 55 78.
Volvo Danmark er en del af Volvo Group (www.volvogroup.com), og står for de danske aktiviteter vedrørende gruppens lastbilmærker: Volvo Trucks, Renault Trucks, Mack Trucks, UD Trucks og Eicher.
Volvo Danmark er ansvarlig for salg og service af Volvo Trucks og Renault Trucks i Danmark.
Når du søger job hos Volvo Danmark A/S registreres, beskyttes og behandles dine personlige oplysninger til det konkrete rekrutteringsformål i henhold til den gældende lovgivning. Dine persondata vil kun være tilgængelige for den/de personer, der er involveret i rekrutteringsprocessen.
Du kan læse hele vores regelsæt vedrørende Behandling og Beskyttelser af Personlige Oplysninger HER.
Volvo Danmark er en del af Volvo Group, og står for de danske aktiviteter vedrørende gruppens lastbilmærker: Volvo Trucks, Renault Trucks, Mack Trucks, UD Trucks og Eicher. Volvo Danmark er ansvarlig for salg og service af Volvo Trucks og Renault Trucks i Danmark.
Volvo Truck Center Danmark er en del af Volvo Koncernen, der gennem de seneste 80 år har stået i spidsen for udvikling af transportløsninger. Volvo Truck Center Danmarks målsætning er at drive en veldrevet og profitabel forretning med høje markedsandele samt tilfredse kunder og medarbejdere, kombineret med en efterlevelse af vores værdier: Kvalitet, Sikkerhed og Miljø.
Når du søger job hos Volvo Danmark A/S registreres, beskyttes og behandles dine personlige oplysninger til det konkrete rekrutteringsformål i henhold til den gældende lovgivning.