Værkfører til Plade- og Mekanisk Værksted - Lastbilsbranchen
Taastrup, DK, 2630
Transport er kernen i det moderne samfund. Forestil dig at bruge din ekspertise til at forme bæredygtige transportløsninger til fremtiden? Hvis du søger at gøre en forskel på globalt plan ved at arbejde med næste generations teknologier og de skarpeste kollegaer, så vil vi være et perfekt match.
Værkfører til Plade- og Mekanisk Værksted – Lastbilsbranchen
Vi søger en værkfører, der kan stå i spidsen for et kombineret pladeværksted og mekanisk værksted. Du har en god teknisk baggrund fra lastbilsbranchen, erfaring med karrosseri-pladearbejde, skadetaksering, og solid indsigt i mekaniske reparationer på tunge køretøjer.
JOBBET OG OPGAVERNE
Vi er i konstant udvikling og har fuldt tryk på værkstedet. Som værkfører får du en central rolle med reelt ansvar og indflydelse på den daglige drift. Du arbejder tæt sammen med det øvrige værkførerteam og sammen er i omdrejningspunktet i værkstedet.
Du formår at prioritere, træffe beslutninger og eksekvere hurtigt – uden at gå på kompromis med kvalitet, sikkerhed eller kundetilfredshed.
Som værkfører har du ansvar for både drift, koordinering og den daglige ledelse. Dine opgaver omfatter bl.a.:
- Daglig ledelse af både pladeværksted og mekanisk værksted
- Fordeling og planlægning af arbejdsopgaver på tværs af teams
- Taksering af skader på lastbiler samt dialog med forsikringsselskaber
- Teknisk sparring med både mekanikere og pladesmede
- Kundekontakt og opfølgning gennem hele reparationsforløbet
- Kvalitetssikring af udført arbejde og sikring af overholdelse af deadlines
- Samarbejde med ledelsen om drift, optimering og ressourceplanlægning
HVEM ER DU?
Du er en tydelig og nærværende leder, som formår at sætte retning, skabe følgeskab og holde tempo – også når hverdagen er travl.
Vi forestiller os, at du:
- Har ledererfaring fra værksted, servicecenter eller lignende driftsfunktion, herunder personaleansvar og ansvar for opnåelse af mål.
- Har praktisk erfaring inden for pladearbejde/karrosseri og skadetaksering, forsikring (Autotakst)
- Har god teknisk forståelse for mekanik på tunge køretøjer
- Trives i en rolle med både menneskeledelse og kundekontakt
- Arbejder struktureret og formår at bevare overblikket i en travl hverdag
- Er kommunikativt stærk og kan skabe gode relationer internt og eksternt
- Trives i forandring og arbejder struktureret med nye processer, standarder og forbedringer
- Er synlig og nærværende på gulvet og i tæt dialog med dine medarbejdere
Vi tilbyder:
- En spændende stilling med ansvar for to centrale værkstedsfunktioner
- Et stærkt og professionelt team af dygtige fagfolk
- En kultur med godt samarbejde og fokus på kvalitet
- Gode ansættelsesvilkår tilpasset dine kvalifikationer
- Mulighed for faglig og ledelsesmæssig udvikling
NÆSTE GEAR
Kan du se dig selv i rollen og er du klar til at skifte gear, så send din ansøgning og CV på nedenstående link ”Søg jobbet”. Din kommende arbejdsplads er Volvo Truck Center Taastrup
Højager 7, 2630 Taastrup.
Har du evt. spørgsmål til stillingen, så kontakt, Truck Center Chef Pernille Hovgesen, på telefon 61827897
Volvo Danmark er en del af Volvo Group, og står for de danske aktiviteter vedrørende gruppens lastbilmærker: Volvo Trucks, Renault Trucks, Mack Trucks, UD Trucks og Eicher. Volvo Danmark er ansvarlig for salg og service af Volvo Trucks og Renault Trucks i Danmark.
Volvo Truck Center Danmark er en del af Volvo Koncernen, der gennem de seneste 80 år har stået i spidsen for udvikling af transportløsninger. Volvo Truck Center Danmarks målsætning er at drive en veldrevet og profitabel forretning med høje markedsandele samt tilfredse kunder og medarbejdere, kombineret med en efterlevelse af vores værdier: Kvalitet, Sikkerhed og Miljø.
Når du søger job hos Volvo Danmark A/S registreres, beskyttes og behandles dine personlige oplysninger til det konkrete rekrutteringsformål i henhold til den gældende lovgivning.