Værkfører til Volvo Truck Center i Taastrup
Taastrup, DK, 2630
Transport er kernen i det moderne samfund. Forestil dig at bruge din ekspertise til at forme bæredygtige transportløsninger til fremtiden? Hvis du søger at gøre en forskel på globalt plan ved at arbejde med næste generations teknologier og de skarpeste kollegaer, så vil vi være et perfekt match.
Værkfører der kan styre et værksted – ikke bare en kalender
Har du overblikket og trives du samtidig med at have indflydelse og ansvar? Så er du måske vores nye værkfører i Taastrup. Vi søger nemlig en selvstændig, udadvendt og erfaren værkfører, der kan tage ansvar, skabe flow i værkstedet, holde tempoet oppe og sætte standarden – for kvalitet, tempo og samarbejde – hver dag.
Så hvis du ved, hvad det kræver at holde lastbiler kørende, kunder tilfredse og et team fokuseret, så læs videre her.
JOBBET OG OPGAVERNE
Vi har travlt og markedet er i konstant udvikling og tiden står ikke stille. Du skal derfor kunne prioritere, træffe beslutninger og eksekvere – uden at bremse flowet og fremdriften. Du arbejder tæt sammen med Truck Center Chefen og har reel indflydelse.
Du er omdrejningspunktet i værkstedet og dine primære opgaver vil være:
- Overblik over den daglige drift på værkstedet, styring af dagens opgaver og at skabe fremdrift i værkstedet.
- Kundemodtagelse og indskrivning.
- Afklaring af behov samtidig med at du sætter klare rammer og sikrer klare aftaler.
- Planlægning, fordeling, opfølgning og afslutning af værkstedsopgaver
- Styr på tidsestimater, priser og fakturering
- Opfølgning på kvaliteten hele vejen igennem samt sikre høj kundetilfredshed.
- Er bindeleddet mellem mekanikerne, kunderne og sikre planlægning og prioritering af mekanikernes arbejde.
HVEM ER DU?
Du er en erfaren leder, der kan sætte retning, skabe følgeskab og holde et højt tempo – uden at gå på kompromis med kvalitet og sikkerhed.
Vi forestiller os, at du:
- Har solid ledererfaring fra et værksted, servicecenter eller lignende driftstung funktion (gerne 3–5+ år), hvor du har haft personaleansvar og stået på mål for KPI’er.
- Driver daglig drift med overblik og momentum – du prioriterer skarpt, fjerner forhindringer og sikrer fremdrift time for time.
- Kommunikerer klart og beslutningsstærkt – også når der er pres på, og beslutninger skal træffes hurtigt og stå ved magt.
- Skaber resultater gennem dit team – du udvikler mennesker, følger op, giver feedback og sætter tydelige standarder for kvalitet, sikkerhed og kundeservice.
- Er kommercielt tænkende – du forstår økonomien i opgaverne og sikrer balance mellem tid, budget og kvalitet.
- Trives i forandring – du arbejder struktureret, implementerer nye standarder/processer og har teamet med på rejsen.
- Er nærværende på gulvet – du er synlig, tilgængelig og tager ansvar for planlægning og prioritering i tæt dialog med mekanikerne.
Det er et plus, hvis du også:
- Har branchekendskab til lastbil/transport og værkstedsplanlægning.
- Har erfaring med værksteds-/planlægnings- og fakturerings flows
- Taler og skriver dansk flydende og kan begå dig på engelsk.
HVORFOR OS?
- Fordi vi investerer. I udstyr. I mennesker. I kvalitet.
- Fordi vi forventer noget – og giver noget igen.
- Fordi Volvo er et stærkt markedsførende brand.
Vi vil være bedre end markedet. Punktum!
NÆSTE GEAR
Ser du dig selv i ovenstående rolle og er du klar til at skifte gear, så send din ansøgning og CV på nedenstående link ”Søg jobbet”.
Din kommende arbejdsplads er Volvo Truck Center Taastrup
Højager 7, 2630 Taastrup.
Har du evt. spørgsmål til stillingen, så kontakt, Truck Center Chef Pernille Hovgesen, på telefon 61827897
Volvo Danmark er en del af Volvo Group, og står for de danske aktiviteter vedrørende gruppens lastbilmærker: Volvo Trucks, Renault Trucks, Mack Trucks, UD Trucks og Eicher. Volvo Danmark er ansvarlig for salg og service af Volvo Trucks og Renault Trucks i Danmark.
Volvo Truck Center Danmark er en del af Volvo Koncernen, der gennem de seneste 80 år har stået i spidsen for udvikling af transportløsninger. Volvo Truck Center Danmarks målsætning er at drive en veldrevet og profitabel forretning med høje markedsandele samt tilfredse kunder og medarbejdere, kombineret med en efterlevelse af vores værdier: Kvalitet, Sikkerhed og Miljø.
Når du søger job hos Volvo Danmark A/S registreres, beskyttes og behandles dine personlige oplysninger til det konkrete rekrutteringsformål i henhold til den gældende lovgivning.